Print
Ka' du bevise det?
Hvis du påstår, at din arbejdsgiver skylder dig noget, er det dig, der skal bevise det.
Det er dig, der skal bevise det, hvis du mener, at din arbejdsgiver skylder dig noget. For i dansk ret er det sådan, at den der påstår noget, skal kunne bevise sin påstand. Det er så op til domstolene at bedømme beviserne og afgøre, hvornår din påstand er tilstrækkeligt dokumenteret.
Se nu bare her
Men hvornår er det nu lige, det kan gå galt? Et par eksempler:
Du får gennemtrumfet et krav om bonus ved årets udgang, oven i den sædvanlige lønstigning, fordi der har været meget travlt i løbet af året. Da året er gået, nægter din arbejdsgiver, at I har lavet denne aftale. Kan du bevise det?
Du vågner en morgen med 40 i feber og ringer til din arbejdsplads for at melde dig syg. Den eneste, der er mødt ind, er rengøringsassistenten. Du beder hende lægge en seddel om din sygemelding på din arbejdsgivers skrivebord. Dagen efter modtager du en bortvisning med posten, fordi du ikke er mødt på arbejde. Din arbejdsgiver har ikke modtaget sygemeldingen. Kan du bevise det?
Hvad var det nu vi aftalte?
Du laver sikkert aftaler på din arbejdsplads hver eneste dag. De fleste aftaler er der ingen problemer i, de går i gang med det samme. Men ofte lover en arbejdsgiver noget, som det senere viser sig, han ikke kan holde. Nogle arbejdsgivere løber fra aftalen. Enten ved at påstå, at den aldrig er indgået, eller ved at mene, at indholdet var anderledes, end det du forstod ved aftalen.
Hvordan skal jeg så gøre?
I Danmark er en mundtlig aftale lige så god som en skriftlig aftale. Men den, der påstår, at der er en aftale, skal bevise det. For eksempel skal du kunne bevise det, hvis du mener, du har fået lov at tanke privat benzin på din arbejdsgivers benzinkort.
Når du laver en mundtlig aftale, skal du forsøge at få den på skrift. Det er i orden at sige til din arbejdsgiver, om han ikke lige for en god ordens skyld, vil skrive det ned til dig. Eller du kan sende et brev eller en e-mail, der bekræfter, at I har lavet aftalen. Det er ikke altid nok, at dine kolleger har hørt det. For så længe de er ansat samme sted, vil de sikkert ikke modsige deres arbejdsgiver.
Kan vi hjælpe dig?
Vores jurister er eksperter i alle de spørgsmål en fagforening normalt tager sig af. Vi rådgiver og fører din sag, så du får det du har krav på.
For kun 78 kr/mdr. får du fri adgang til hjælp hos vores jurister. Drop din amindelige fagforening og skift til JobogLiv.dk! Læs mere.
Top