Print
Hvor meget bestemmer chefen?
Arbejdsgiveren har ret til at fastsætte regler på arbejdspladsen. Men hvis der er en overenskomst, eller du har en ansættelseskontrakt, er der ting, han ikke kan bestemme
En dag siger din arbejdsgiver til dig, at du godt kan skodde smøgen, for han har tænkt sig at indføre rygeforbud på arbejdspladsen
Din veninde brokker sig over, at hendes chef har sat et kamera op på lageret i den butik, hun arbejder i
Din bror er rasende over, at han ikke får overarbejdsbetaling hos sin nye arbejdsgiver
Din søn bliver fyret fra sit fritidsjob, fordi han for tredje gang kom for sent.
Kan en arbejdsgiver virkelig bestemme det? tænker du.
Ja, det kan han faktisk.
Er det enevælde?
Ledelsesretten betyder, at din arbejdsgiver må bestemme mange ting. For eksempel hvornår du møder på arbejde, og om du må ryge i arbejdstiden. Han har ret til at tilrettelægge dit arbejde og kontrollere, om du gør det korrekt. Til gengæld kan han også beslutte, at tilbyde dig et rygestopkursus, give dig fri frugt eller en bonus.
Arbejdsgiveren har også ret til at beslutte, hvad der sker, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Hvis du fortsætter med at ryge, selv om der er indført et forbud, har arbejdsgiveren retten til at beslutte, om du skal fyres eller ej.
"Sådan er det i hvert fald ikke på min arbejdsplads", tænker du måske. Jo, det gælder alle arbejdsgivere. Men nogle administrerer retten mindre stramt end andre. På nogle arbejdspladser har de ansatte en meget stor selvbestemmelse. Det afhænger ofte af arbejdets art.
Demokrati!
Men nej, der er ikke enevælde!
Du er sandsynligvis omfattet af en overenskomst, eller du har en ansættelseskontrakt. Så er din arbejdsgiver bundet af disse aftaler og skal følge dem. Han skal også følge funktionærlovens regler, hvis du er funktionær, og i ferieloven og arbejdsmiljøloven er der en række regler, som arbejdsgiveren ikke kan lave om på.
En arbejdsgiver må ikke forlange noget, der åbenlyst er ulovligt, chikane, eller som bringer dit liv i fare. Reglerne på en arbejdsplads skal kunne begrundes i ordens-, sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige hensyn.
Ret og pligt.
Når man har en ret, har man også en pligt. Ledelsesretten og ledelsespligten er to sider af samme sag. Ledelsespligten betyder, at arbejdsgiveren skal tage ansvar. Hvis ikke han gør det og lukker øjnene for, at de ansatte overtræder arbejdspladsens regler, accepterer han overtrædelsen. Arbejdsgiveren har pligt til at reagere, gøre indsigelser og gribe ind.
Hvorfor?
Når ledelsesretten er så vigtig, er det fordi, det er arbejdsgiveren eller den øverste ledelse, der er ansvarlig for, at virksomheden får overskud. Hvis ikke det er tilfældet, vil virksomheden i sidste ende være nødt til at lukke. Og så er det jo helt ligegyldigt, om du må ryge eller ej.
Kan vi hjælpe dig?
Vores jurister er eksperter i alle de spørgsmål en fagforening normalt tager sig af. Vi rådgiver og fører din sag, så du får det, du har krav på.
For kun 78 kr/mdr. får du fri adgang til hjælp hos vores jurister. Drop din amindelige fagforening og skift til JobogLiv.dk! Læs mere.

Top