Print
Når der er fyringer i luften
Frygt og negative tanker fylder let arbejdsdagen, hvis man her under finanskrisen må leve med truslen om afskedigelse. Følelserne tager over. Men der er løsninger, der kan lette arbejdsdagen, siger en erhvervspsykolog.
- Når der er fyringer i luften, er det helt naturligt at blive bange og trække sig lidt tilbage. Ens følelser og fantasi tager mange gange over, og man får nogle følelsesmæssige rutcheture, forklarer erhvervspsykolog Tine Ravn Holmegaard, der er arbejdsmiljørådgiver hos CRECEA i Århus.
- Når det er fantasi og ikke fakta, der styrer tankerne, kan man hurtigt se sig selv som fyret, skilt, huset solgt på tvangsauktion og så videre.
Find fakta
Har du det sådan, lyder Tine Ravn Holmegaards råd:
- Stik ikke hovedet i busken, men spørg dig selv: Hvad foregår der? Det handler om at tage fat om fakta og konkret viden. Hvem har hørt, at der er fyringer i luften? Hvad har ledelsen tænkt sig at gøre for at sikre arbejdspladserne? Får du som medarbejderingen informationer, tager fantasien over. Tvivlen og frygten sætter dig på overarbejde.
Sådan overlever du krisen
1. Fokusér på fakta - det, du ved, fremfor det, som du frygter, eller andre er bange for
2. Få en åben dialog med ledelsen. Stil spørgsmål og få information
3. Tal med dine kolleger om, hvordan I tackler samarbejdet i en krisesituation,så I ikke mister det gode kollegaskab
4. Inddrag en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant
5. Få talt om, hvordan den enkelte tror, at han/hun vil reagere på en opsigelse. Og hvordan man ønsker, at kollegerne skal håndtere det. Vil du spørges til og tages hånd om, eller vil du helst passe dig selv? På den måde ved kollegerne, hvordan de bedst støtter op om hinanden på en konstruktiv måde. |
Et af erhvervspsykologens råd er at gå til chefen.
- Gå i dialog. Sig hvordan du har det, og hvad du har observeret. Spørg ind til fakta, og hvad din chef forventer af dig i den nuværende situation. Er der åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, giver det tillid. Dermed kan mange skræk- og fantasiforstillinger manes i jorden. Men hvad nu, hvis jeg ikke tør gå til ledelsen? Stikker jeg hovedet frem, kan det måske være mig, der får den næste fyreseddel? Tine Ravn Holmegaard siger:
- Du kan bruge din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant til at få klarhed over situationen og til at få skelnet mellem følelser og fakta. Det kan være, tillidsrepræsentanten melder tilbage, at ledelsen ikke ved så meget konkret, men at alle vil blive informeret, så snart det er nyt. Så ved du i det mindste, at der ikke er en skjult dagsorden.
Tab af kontrol
Når man er i en usikker situation på jobbet, kan man føle, at man har tabt kontrollen.
- Der sidder andre og råder over min skæbne. Om jeg fortsat har job og kan betale mine udgifter. Men tabet af kontrol kan være, lettere at bære, hvis man ved, at man er den første, der får det at vide, hvis man skal siges op, og ikke skal læse i avisen, at virksomheden lukker.
Kan vi hjælpe dig?
Vores jurister er eksperter i alle de spørgsmål en fagforening normalt tager sig af. Vi rådgiver og fører din sag, så du får det du har krav på.
For kun 78 kr/mdr. får du fri adgang til hjælp hos vores jurister. Drop din amindelige fagforening og skift til JobogLiv.dk! Læs mere.

Top