Konfliktløsning blandt kolleger

Der er kolleger, vi har det godt med. Andre er ikke til at holde ud. Men hvordan løser vi konflikterne, der opstår. Cand. psych. Keld Kjærgaard fra Vejle giver et bud på årsager og nogle løsningsforslag.

- Der er kolleger, vi svinger med. Andre siger os ikke noget. Og så er der de kolleger, der får det til at stritte i os. Bevidst eller ubevidst provokerer kollegaen os. Ting, den anden gør, som vi bare ikke kan klare.

Min egen bagage
For at forstå hvad der sker, må man kikker på ens egen personlige bagage, påpeger Keld Kjærgaard.

- Kollegaen kan minde én om noget, man har oplevet i tidligere job eller noget, man måske er træt af ved nære venner, ægtefælle eller forældre. Kollegaen kommer uforskyldt til at genkalde tidligere og nuværende konflikter og gøre én vred.

- Men det kan også være, at man som person er meget forskellig fra kollegaen. Han kan være en impulsiv og kreativ igangsætter, mens man selv har brug for orden, tryghed, at opgaverne er tænkt igennem og gjort færdige. Det ene er ikke mere rigtig end det andet. Det er to helt normale måder at være på. Men de to personer kan nemt få det svært med hinanden. Men også hos kolleger, der ligner hinanden, kan der opstå konflikter.

- Kolleger, der er ens, kan nogle gange se sine egne dårlige sider hos den anden. Man bliver træt af det, den anden gør, som man selv har svært ved at acceptere hos sig selv. Og nogle gange er det så enkelt, at vi tænker mere på os selv, end på de andre.

Ideal og virkelighed
For at man kan fungere sammen skal man kunne give konstruktiv kritik og gå lige til personen. Det kan vi let mislykkes med i større eller mindre grad. Når der bliver for langt mellem ideal og virkelighed, får vi det svært med hinanden.

- Om man har selvværd og føler sig værdifuld, afhænger i høj grad af, at man møder kærlighed, anerkendelse og respekt fra andre. Det former det billede, man har af sig selv, og det er med til at forme den måde, man behandler andre på.

I et kollegialt samarbejde handler det meget om følelser. Men vi vil gerne undgå at vise vrede eller virke afvisende. Vi skal være glade, optimistiske og imødekommende. Men det er vigtigt at kunne udtrykke alle følelser. Det afgørende er måden, vi viser dem på. For alle følelser har en konstruktiv og en destruktiv vinkel i sig.

- Bruger vi den konstruktive vinkel, bliver det legalt at vise, at jeg bliver vred eller bliver såret over det, en anden gør. Lader man være med at vise de følelser for længe, kan det blive vanskeligt at håndtere det på en konstruktiv måde. Man bliver træt af sin kollega, går måske til andre på arbejdspladsen og fortæller, hvor dum den pågældende er. Man laver skjulte alliancer med andre kolleger. Og så er vejen banet for mobning.

- I stedet skal man tænke på, hvad man selv kan gøre for at løse problemet. Man kan gå til kollegaen og sige, hvad man føler, den anden gør ved en. Det er vigtigt, at fokus er på, hvordan man selv bliver påvirket, og ikke på, hvad den anden har gjort forkert. Det er en respektfuld måde at konfrontere kollegaen med problemet på. Måske er vores oplevelse af virkeligheden ikke en direkte afspejling af, hvad der er sket. To kolleger kan begge hævde, at deres oplevelse er den rigtige. Men får man talt tingene igennem, vil man ofte blive overrasket over, hvor forskelligt den samme situation bliver oplevet.

Når arbejdet ødelægger psyken
Keld Kjærgaard understreger, at man kan blive så presset og frosset ud på sit arbejde, at det kan ødelægge én psykisk.

- Selvom man mener at have ret, kan man til sidst tro på, at det er de andre, der har ret. Man bliver bange, trist og usikker på sig selv.

Men man skal ikke gå i stykker på grund af sit arbejde. Det er vigtigt at have så meget respekt og omsorg for sig selv, at man siger fra. Så enten tager man kampen op, eller også finder man et andet arbejde.

Konfliktløsninger
Der er flere måder at løse konflikter på.

- Man kan sige, at begge har lidt ret. Man indgår et kompromis. Hvis man selv giver sig lidt, kan det være, at den anden også åbner sig.

- Eller man kan give den anden ret. Jeg vil ikke ødelægge mit arbejdsliv ved at kæmpe med den kollega. Men det er ikke sikkert, at den løsning er hensigtsmæssigt eller rigtig.

- Man kan også mene, at man har 100 procent ret. Den løsning kan fastholde én i en række tankemønstre: Jeg er sød, du er dum. Efterhånden kan man begynde at tænke, at den anden måske er direkte ondskabsfuld og vil én det værste. Er man først der, kan man føle sig i sin gode ret til at advare andre om den onde kollega. En sådan konflikt er svær at løse. Men det er værd at huske, at en sådan konflikt måske også begyndte ved en skæv bemærkning.

Derfor kan jeg ikke understreges nok: Tag fat om konflikten med det samme, inden den vokser sig for stor, siger Keld Kjærgaard.

Gode råd

Tal med og ikke om din kollega
Kom med fred. Udtryk anerkendelse og respekt
Beskriv egne oplevelser. Undgå at påpege den andens fejl
Tage vare på dig selv
Anerkend, hvis der er en konflikt, som I ikke kan løse selv
Søg hjælp i tide
Accepter din egen del af konflikten
Nogle konflikter er uløselige. Vælg dine kampe med omhu. Er det det værd?

Kan vi hjælpe dig?

Vores jurister er eksperter i alle de spørgsmål en fagforening normalt tager sig af. Vi rådgiver og fører din sag, så du får det du har krav på.

For kun 78 kr/mdr. får du fri adgang til hjælp hos vores jurister. Drop din amindelige fagforening og skift til JobogLiv.dk! Læs mere.

Top