Problemer på jobbet? - Vi kan rådgive og føre din sag!

Akut juridisk hjælp
Akut juridisk hjælp 
Har du ingen fagforening? Vi kan rådgive og føre din sag!
Juridisk hjælp

Fagforening - spar penge

89 kr. per måned. Samme hjælp som i en fagforening.
Spar på fagforening

Print

Tøjstil på jobbet - Du er som du ser ud

Der findes ikke noget, der hedder neutral tøjstil. Ligegyldigt hvordan du klæ’r dig, sender du signaler om, hvem du er. Også på jobbet!

Tini Owild
Tini Owild er en af Danmarks mest kendte stylister. Hun driver firmaet Stylewise og har mange års erfaring i styling og rådgivning til erhvervsledere, politikere, kunstnere og private. Benyttet som ekspert i bl.a. Politiken, Alt For Damerne og Berlingske Tidende.
- Du er, som du ser ud. Din tøjstil fortæller om din måde at tænke på.

Så bastant er udmeldingen fra Tini Owild, en af Danmarks førende stylister, der har hjulpet blandt andre Lone Dybkjær og Lars von Trier med at finde deres personlige stil.

- Alle mennesker opfatter andres stil, mere eller mindre bevidst. Undersøgelser viser, at 60-80 procent af førstehåndsindtrykket er synsindtrykket. Det tager højst 20 sekunder at danne sig en mening om et andet menneske ud fra det, man umiddelbart ser og opfatter, erklærer hun.

- Og du får ikke nogen second chance!

Troværdighed
Tini mener, at vi i Danmark har haft en uprofessionel holdning til tøj og stil i arbejdsmæssig sammenhæng. Bare man kan det faglige, er det okay, er holdningen mange steder.

- Men hvis man er ligeglad med sin stil, risikerer man, ikke at blive taget alvorligt af den, der sidder over for. Tøjstilen er et værktøj, der skal pege samme vej som de andre signaler, man udsender. Det er en måde at skabe tillid til den, man møder i sit arbejde, siger hun.

- Du skal overveje, hvad du vil signalere. Du kan powerdresse i stramt jakkesæt og slips og tage en slags overstatus på, hvis du har brug for dét. Eller du kan tage noget mere afslappet på og vise, at du er på lige fod med den person, du møder.

- Arbejder man i en bank, skal man signalere, at man har styr på sagerne. For hvis man er sjusket i sin påklædning og har fedtet hår, tænker kunden: Ups! Kan han ta’ sig af mine penge? En socialrådgiver skal derimod ikke optræde med business-look, for hun skal udstråle imødekommenhed og forståelse for folks følelser.

Indre og ydre stil
- Det indre og det ydre hænger sammen. Du skal være tro mod den person, du er. Du kan ikke udstråle ro og selvtillid, hvis du hopper i noget tøj, der er i en helt anden boldgade.

Tini mener nemlig at tøjet først og fremmest skal give én den selvtillid, der gør, at man kan udfylde sin rolle på jobbet. Så føler man sig godt tilpas og kan give en god følelse videre.

Man skal altså ikke bare trække i en uniform, der ikke passer til én. Men man kan godt skrue på nogle knapper og ændre sin stil, samtidig med at man føler sig godt tilpas. Engang skulle hun rådgive en ingeniør, der plejede at vade rundt i ternet skjorte og cowboybukser. Men når han skulle fremlægge sine projekter for firmaets ledelse, der troppede op i jakkesæt og slips, følte han, de bare så på ham som en nørd. Hendes råd var ikke, at han skulle have et nålestribet look, men han fik encasual habitjakke og en skjorte - uden slips. Så var han på direktørernes hjemmebane, og kunne stadig være sig selv.

3 tips for stil-dummies

Tjek skoene – sørg for, de er nypudsede og uden skrammer.

Tjek håret – har du haft den samme frisure i 20 år, skulle du måske overvejeen ny!

Tjek garderoben – smid det ud, du ikke føler dig 100 procent tilpas i; det gørmere gavn i genbrugsbutikken. Køb hellere én god ting end tre halvgode.
Til jobsamtale
Især når man skal ud og score et nyt job, er det vigtigt, at førstehånds- indtrykket sidder lige i øjet.

- Man skal vide, hvilken dress-code, der er på arbejdspladsen. Hvis man søger et job på et kreativt reklamebureau, skal man ikke komme og ligne en bankmand. Men ellers er det vigtigste, at man er soigneret og har rent tøj og nypudsede sko på. Og man må endelig ikke komme og lugte af kaffe, cigaretter eller hvidløg. Man må heller ikke dufte for meget, så tag kun ét piftparfume på.

- Kropsholdningen er også vigtig. Bare ved at rette sig op får man en helt anden følelse af selvtillid. Det signalerer, at man er frisk og har vitalitet.

Pas på kavalergangen
Mange mennesker har en eller anden form for kundekontakt. Og her løfter Tini en let pegefinger, for der er visse ting, man skal passe på med, når man møder andre mennesker i sit job:

- Lange knaldrøde negle sender seksuelle signaler. Ligesom meget lårkorte nederdele og dybe kavalergange. Også skal man tænke over, om det er det, man vil. Vil man være på den sikre side og opfattes seriøst som kvinde, skal man nok undgå kavalergangen.

- Man kan sagtens være både lækker og seriøs på én gang. En politiker som Margrethe Vestager har en meget personlig og kvindelig stil. Deter et spørgsmål om fantasi, erklærer stylisten, der styler både kendte og ukendte.
 

Kan vi hjælpe dig?

Vores jurister er eksperter i alle de spørgsmål en fagforening normalt tager sig af. Vi rådgiver og fører din sag, så du får det, du har krav på.

For kun 78 kr/mdr. får du fri adgang til hjælp hos vores jurister. Drop din almindelige fagforening og skift til JobogLiv.dk. Læs mere.

Fagforening - Bliv kunde


Top